Når det drejer sig om temperament afviger den norske skovkat noget fra andre racer. En naturkat må være intelligent og initiativrig, hvis den skal overleve. Skovkatten er modig og frygtløs. Den har i generationer lært, at den bedste form for forsvar, er et angreb.  

Temperament
En skovkat er selvsikker og selvstændig! Skovkatten har en tendens til at knytte sig stærkt til en person, som den følger i tykt og tyndt ( det er suverænt katten der afgøre hvem, der er dens farvorit menneske). Nogle skovkatte er meget kælne, mens andre er mere resaverede, især over for fremmede.

Hypotesen om at den norske skovkat er opstået som et resultat af den naturlige selektion, der har rådet under Norges vanskelige klimatiske, forhold baserer sig på de specielle tilpasninger og træk, som man finder hos katten.

Nogle af disse træk deler skovkatten med andre racer, men ingen anden race har den unikke kombination af tilpasninger, der tillader den at overleve i den skandinaviske vildmark.

Det mest bemærkelsesværdige er skovkattens dramatiske pelsveksel.

En skovkat udvikler i løbet af efteråret en tyk, ulden underpels. Jo koldere og jo længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte "bukser", krave og skjortebryst.

Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen og når temperaturen når 15-20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange skinnende dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen der indikerer, at det drejer sig om en langhåret kat. Dækhårene er et kapitel for sig. De er lange, svagt olierede og skinnende. Ryggen og siderne af katten, samt oversiden af halen, er dækket med disse hår. Når det regner, virker de næsten som en regnfrakke, da de er vandskyende. Uden et sådant arrangement ville alle vilde dyr få lungebetændelse i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammensætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels, er også årsagen til, at skovkatten selv fuldt ud er i stand til at passe sin pels. Endvidere har skovkatten, specielt om vinteren, lange hår foran- og omkring ørerne. Dette er vigtigt for at reducere varmetabet hos en naturkat.

Skovkattens udseende.

Skovkatten er en stor, stærk og muskuløs kat, med en lang og smidig krop. Hos skovkatten har både hanner og hunner et bredt brystparti og stor afstand mellem forbenene. Når de store poter spredes, kan man se de lange tæer og de ekstra-lange kløer. Benene er høje og stærke. Desuden er bagbenene længere end forbene og det forklarer den karakteristiske kombination af løb og lange spring, som skovkatten er kendt for. Kroppen er meget muskuløs og specielt er lårmusklerne store og stærke.

En rigtigt proportioneret skovkatte hoved giver indtryk af en vild, vågen og opvakt kat. Hovedformen er trekantet set forfra. Ørerne er placeret sådan, at den ydre linie af øret følger linien over kinderne ned til hagen, således at hovedets trekant forlænges. Det er desuden ønskeligt, at der er tufser på ørespidserne og behåring af ørets indre kanter.

Halen er lang og busket og skal som minimum kunne nå til nakken. Når katten ruller sig sammen, holdes halen så tæt som muligt til kroppen og virker således som en ekstra beskyttelse mod kulden.

Kattens mad
Skovkatten trives fortrinlig på almindelig kattemad, hvadenten det er på dåse, eller det er et af de utallige mærker,af tørkost-fuldfoder der er kommet frem i den sidste tid. Det er en god ide at variere med forskellige typer foder, for at undgå at katten udvikler sig til en kræsen gourmet.

Generelt kan siges, at forskellige former for kogt kød (okse/ kylling/lam/svin) og kogt fisk (især torsk og hornfisk)eller torskerogn/ makrel/ tun, høre til de fleste skovkattes livretter.