En blog om erhverv og økonomi

LEI-kode – hvorfor, og hvad skal jeg gøre?

På grund af nye EU-regler skal samtlige virksomheder, der køber eller sælger værdipapirer benytte et globalt ID-nummer (LEI-kode). EU har indført denne regel for at gøre handlen med værdipapirer mere sikker for de involverede parter. Reglen gælder ikke for privatpersoner, eftersom de største beløb på værdipapirmarkedet omsættes af virksomheder og andre juridiske personer.

Kravet om LEI gælder fra starten af januar 2018. For at kunne handle skal man altså have registreret en sådan kode. Koden fungerer som et ID-nummer for transaktionen, hvilket gør det nemmere at spore, hvem der har været involveret i transaktionen.

Hvorfor et globalt ID-nummer?

Kravet om identificering er egentlig ikke nyt. I 2014 indførte EU et krav om, at samtlige aktører, der handler med derivater, skal kunne identificeres. Nu er denne forordning blevet udvidet, så identificeringen gælder for alle former for værdipapirer, der handles af juridiske personer. Hvis der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, gælder kravet om LEI-kode dog kun, hvis der handles med derivatinstrumenter og ikke, hvis der udelukkende handles med andre værdipapirer.

Det er den aktør, der gennemfører handlen, der skal være i besiddelse af koden. Det vil sige, at hvis en virksomhed kun ejer andele i en investeringsfond, er det ikke nødvendigt at skaffe en LEI-kode. Det samme gælder for kapitalforsikringsdepoter. I disse tilfælde er det en anden aktør, der gennemfører handlen, og når det gælder kapitalforsikringsdepoter, er det i praksis et forsikringsselskab, der ejer aktiverne.

Hvad skal juridiske personer gøre?

Juridiske personer, der er omfattet af reglen, skal anskaffe sig en LEI-kode for at kunne blive ved med at handle med forskellige værdipapirer. Dette forudsætter dog, at der ikke er tale om andele i en investeringsfond eller værdipapirer i et kapitalforsikringsdepot.

Det er nemt og hurtigt at registrere sig. Hvis man usikker på, om ens virksomhed allerede har en LEI-kode, kan man kontrollere det hos GLEIF. De har et register med samtlige juridiske personer, der har en LEI-kode. Man kan altså søge på sin virksomhed og foretage et dobbelttjek.

Hvis man ikke har en kode, skal man registrere sig. Det gør man ved at angive oplysninger om virksomheden og dens tegningsberettigede og betale en registreringsafgift. Prisen for registrering kan variere, alt efter hvilken udbyder der anvendes. Man skal forvente, at den første registrering vil koste cirka 150-200 euro. Derefter skal man betale en afgift hvert år for at beholde koden. Denne afgift er på cirka 100 euro. Årsafgiften skal beløbe sig til 2/3 af registreringsafgiften.

Det kræver dog ingen LEI-kode at eje værdipapirer. Det er kun, når der gennemføres transaktioner, at koden er nødvendig, så alle involverede parter kan identificeres. Det indebærer for eksempel, at virksomheder, der har aktier, ikke behøver at skaffe en kode, før aktierne skal afhændes (eller der skal købes flere værdipapirer). Dermed kan man udskyde denne afgift, indtil man ønsker at sælge. Man skal dog huske, at der er en ventetid på mellem 5 og 7 dage for at få en LEI-kode.

Læs mere på NordLei.

8 jan 2019